Dokumentation
Vi er meget bevidste om hvad, hvorfor og hvordan vi dokumenterer for at lette sagsbehandlers arbejde. God dokumentationspraksis understøtter ligeledes kvaliteten af den familiebehandlingsindsats, der købes. I vores målrettede og fagligt funderede dokumentation vil der fremgå en tydelig sammenhæng mellem indsatsen og handleplanens mål og delmål.
Når vi modtager kommunens handleplan, omsættes delmålene herfra til vores behandlingsplan. Heri vil fremgå prioritering af indsatsen, vores pædagogiske og behandlingsmæssige tiltag, samt væsentlige succesparametre for vores indsats. På baggrund af den enkelte opgaves indhold og omfang, vil vi løbende lave opfølgning på behandlingsmålene.
Hvis en metode over tid ikke viser sig nok brugbar i samarbejdet med familien – gør vi status, og vurderer og beslutter ny tilgang.
Vi udarbejder ICS-baserede statusrapporter med høj faglig genkendelighed og eventuelle fokuspunkter efter sagsbehandlers ønske.