Når du har krydset broen…
vil du se tingene fra en anden side.

Velkommen til Guldvang Terapi og Støttende indsatser

Guldvangterapi og Støttende indsatser er et erfarent team af familiekonsulenter, pædagoger, socialrådgiver/Cand.Soc og kontaktpersoner, som både arbejder selvstændigt og i teams ved omfangsrige opgaver.

Vi tilbyder særligt tilrettelagte afdækkende og udredende forløb, samt støttende indsatser med pædagogisk behandlingsmæssige og terapeutiske indhold, når et barn eller en familie har behov for støtte.

Mange af vores opgaver foregår i samarbejde med kommunen. Her tager vi udgangspunkt i socialrådgiverens mål for afdækningen eller den støttende indsats. Vi udarbejder afdæknings- eller behandlingsplan og arbejder løsningsorienteret med fokus på familiens ressourcer og styrker, for at skabe positive forandringer for barnet. Vi har erfaring med at skabe varig omsorg, tryghed, trivsel og udvikling. Samt støtte barnet til indflydelse i eget liv og styrke barnets sociale relationer.

I et samarbejde med os, kan du forvente et team med et højt fagligt niveau i opgaveløsningen og fagpersoner der går professionelt og helhjertet ind i vores arbejde med børn, unge og forældre.

Vi lægger stor vægt på, at vores dokumentation har et højt fagligt niveau. Vi evaluerer løbende kvalitet og resultater af vores støttende indsatser, samt barnets tryghed, trivsel og udvikling. Dette informeres kommunen løbende om, så udvikling og aktuel status er fælles viden.

Vi værner om det tætte samarbejde med forvaltningen, og ved at dialog og samarbejde gør en positiv forskel i indsatsen omkring udsatte familier.

Vi tilbyder

Familiebehandling (§ 32 stk.1 nr.4)

Familiebehandlingen har til formål at øge forældrenes kompetencer samt styrke forældre/barn relationen.

Læs mere her

Praktisk pædagogisk støtte (§ 32 stk.1 nr.2)

Vi hjælper familier med praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet med afsæt i familiens ressourcer, og i det som allerede fungerer.

Læs mere her

Kontaktperson (§ 32 stk. 1. nr. 3)

Vi tilbyder målrettede, individuelle kontaktpersonsordninger til barnet/den unge eller for hele familien efter behov.

Læs mere her

Støttet samvær (§ 103 stk. 2 & § 104 stk. 3)

Når vi støtter samvær mellem børn i anbringelse og biologiske forældre og lægger vi stor vægt på at få skabt rigtig gode vilkår i trygge og forudsigelige rammer, således barnet oplever en trygt og tillidsfuld stemning under samværet.

Læs mere her

Observations- og afdækningsopgaver & Støtteophold

Vi tilbyder samarbejde i observations- og afdækningsopgaver efter socialrådgivers ønsker.

Læs mere her

Supervision

Vi leverer høj faglighed, og sikrer et højt reflektionsniveau og oplever derigennem supervisionen er et enormt værdifuldt redskab til at styrke medarbejdernes faglighed og trivsel.

Læs mere her

I vores dagligdag møder vi familien respektfuld i deres hjem.  Vi har erfaring med, at det spiller en væsentlig rolle i det fremtidige samarbejde med familien, når vi anerkender, ser og møder dem fordomsfri.  Vi er lyttende og tålmodige, men også tydelige i mødet. Dette skaber grobund for tillid og god kontakt til og med familien.

Kontakten bruger vi til at få skabt en hensigtsmæssig, sund og tillidsfuld relation til både forældre og børn. Denne relation danner grundlag for, at vi som familiebehandlere eller pædagoger kan støtte familiens udvikling mod egen mestring.

Et godt samarbejde opbygges med familien gennem ligeværdige og respektfulde dialoger – som danner grundlag for at motivere og inspirere familiemedlemmerne, så der arbejdes med fælles mål med forandring og udvikling i hverdagen. Vi hjælper med at fremme barnets udvikling, læring, sundhed, trivsel og evne til at indgå i gode sociale fællesskaber. Samt forældrenes psykiske tilstand, så hele familien støttes i en positiv retning.

Vi tager udgangspunkt i barnets og familiens aktuelle hverdag, og justerer indsatsen i takt med familiens udvikling. Vi oplever de største forandringer, når familien inddrages og får mest muligt indflydelse på egne forhold, og dermed selv har en aktiv andel i forandringsprocessen.

Vi ser og styrker forældrenes potentialer gennem støtte, vejledning, rådgivning, motiverende- og terapeutiske samtaler. Dette giver en større og bedre selvindsigt i forældrerollen som omsorgsgiver.

Vi er opmærksomme på udvikling af fag og metoder, og har fokus på vores egen faglighed og selvindsigt. Vi er familiebehandlere og pædagoger, der tænker i kreative holdbare løsninger i familieopgaven.